Hvordan foregår kropsterapi

massage i forbindelse med kropsterapi

Dette spørgsmål møder jeg ofte. Mange mennesker er interesseret i kropsterapi, men er usikre på hvordan en behandling foregår.

Kan du genkende dig selv i ovenstående så læs med videre, hvor jeg beskriver hvordan en behandling foregår.

 

Først tager vi en samtale, hvor du fortæller lidt om dig selv, og det du ønsker hjælp til. Jeg hører også om du har skader, sygdomme eller handicaps jeg skal tage højde for.

Derefter fortsætter behandlingen på briksen i undertøj, under et tæppe. Hvis du af en eller anden grund har svært ved at ligge i undertøj, kan du sagtens have noget blødt og tyndt tøj på.

 

I behandlingen har jeg fokus på HELE dig – din vejrtrækning, krop og psyke. Og behandlingen foregår i en rolig, tryg og tillidsfuld atmosfære.

Jeg starter med at iagttage din vejrtrækning, og guider dig til at skabe et roligt åndedræt hvis du har brug for det. Årsagen til dette er, at en rolig vejrtrækning beroliger nervesystemet og skaber adgang til afspænding af krop og psyke.

Derefter masserer jeg med blide pulseringer, hvor jeg gennem vuggende bevægelser samt tryk rundt på kroppen skaber flow i hele dit system. Jeg ser og mærker din krop i forhold til hvor der er spændinger. Jeg arbejder med akupressurtryk, massageteknikker og zonetryk hvor der er spændinger. Herved åbnes der op for dit lymfesystem og muskel- og senehæfter afspændes, så din krop kan komme af med ophobede affaldsstoffer, og hjælpe musklerne til at slippe.

Under hele behandlingen har vi fokus på den gode og hjælpsomme vejrtrækning, da dit åndedræt er essentiel for kroppens velbefindende.

Kropsterapi hjælper kroppen til at restituere og helbrede sig selv.

 

Kropsterapi forener krop & psyke gennem et helhedssyn på mennesket.

Undervejs i behandlingen inddrager jeg samtaleterapi i det omfang det giver mening, ud fra den problematik du kommer med. Gennem den kropslige behandling åbnes der op for tanker og følelser, som kan give mening at undersøge. Vores forskellige følelser har nemlig hvert deres ”hjem” i kroppen.

Alt hvad vi oplever, både det negative og det positive lagres i vores krop.

For eksempel kan sorgen ofte ”bo” i området omkring lunger/brystkasse/øvre del af ryggen. Det kan føles stramt når vi skal tage de dybe vejrtrækninger, og måske være ømt omkring Solar Plexus (mellemgulvet). Gennem behandlingen afspændes kroppen, og det hele vil føles mere let og frit. Når vi samtidig arbejder med samtaleterapien, vil du derudover opnå nye indsigter om dig selv, og få nye strategier til hvordan du fremover undgår at spænde op i krop og sind.

Efter behandlingen runder vi af med en kort samtale, hvor tanker og følelser der evt. er dukket op under behandlingen tales igennem.

 

Kropsterapi har god effekt på blandt andet:

Stress, angst, PTSD, svære følelser, fordøjelsesproblemer, lavt selvværd, overgangsalder, smerter i kroppen.

hamsterhjul
Modtag den selvkærlige meditation "Mærk kroppen"- og opnå indre ro, øget livsglæde og overskud i hverdagen - på kun 20 min

Udfyld formularen herunder og meditationen lander straks i din inbox.