Kombinationen af kropsterapi & psykoterapi hjælper HELE dig

Kropsterapi massage

Når du mærker smerter i din krop, kan det handle om dine følelser……

Det er nemlig sådan at krop, sind og følelser hænger sammen i en helhed og påvirker gensidigt hinanden.

Tag fx følelsen vrede: tænk på en situation hvor du blev vred – i moderat styrke.

Rejs dig op og tænk på situationen, mærk følelsen indeni dig, og mærk hvad det gør ved din krop.

Måske mærker du at du spænder op i dine ben…… Hvis denne tilstand optræder ofte i en periode, vil spændingerne i kroppen forvolde smerte og ømhed. Måske i dine ben eller andre steder. Det er nemlig sådan at når en del af vores krop er stiv og anspændt kompenserer andre dele af kroppen og bliver på et tidspunkt også overbelastet.

SÅ indestængt vrede kan medføre smerter i ben og fødder.

Omvendt kan en kropslig smerte medføre psykisk belastning.

Forstået på den måde at hvis du fx er kommet til skade med din hånd kan det udover de fysiske gener også medføre psykiske. Dine hænder repræsenterer nemlig den del af dig der har med grænser at gøre, ligesom det også er med hænderne du undersøger og sanser verden med.

Du tager fra med hænderne for at beskytte dig selv. Og når dette er intakt, hvad gør det så ved dig. Bliver du bange, usikker, hvad minder det dig om, hvilke følelser er knyttet til m.m.

 

Vi fungerer i helheder – hele tiden.

En fysisk belastning har stor indflydelse på vores psykiske tilstand. Når vi bliver ramt af en skade eller sygdom kan det fremkalde en sorg over at have mistet evnen til at kunne gøre det vi plejer. Det er et tab, og du kommer i kontakt med sorgfølelsen. Det kan også vække andre følelser som vrede og tristhed.

Både fysiske og psykiske belastninger skal vi tage os af. Når vi behandler den fysiske krop udløses psykiske og følelsesmæssige spændinger, og ved at tage sig af det der kommer, opnås en heling af de fastlåstheder der måtte ligge. Vi har alle mange ubevidste spændinger og fastlåstheder i vores krop. Dette ses ved vores kropsholdning.

 

Sisse som var i forløb hos mig udtalte:

” …jeg havde mange spændinger i kroppen, dårlig skulder og havde det dårligt psykisk (PTSD, depression) efter en meget traumatisk oplevelse på mit arbejde. Jeg har kun ros til Helle, hun er professionel i alt hvad hun laver, der er ro og man føler sig tryg. Jeg har ikke kunne finde nogle der kunne tage hånd om mig både fysisk og psykisk, en kombination af kropsterapi og psykoterapi har været lige det jeg havde brug for, jeg vil til enhver tid anbefale Helle”.

 

Hvis du vil blive klogere på hvordan din krop & psyke hænger sammen i en helhed, kan du starte med at registrere din krops tilstand ved forskellige følelser. Læg mærke til spændinger og afslapning i kroppen. Du kan også give dig selv en kropsbehandling og mærke effekten.

 

hamsterhjul