Tanker om Morlivet

Solsikker Mor og datter - At være en god nok mor

At blive nogens mor er det største og bedste i livet

Pludselig er der noget der er større end én selv

Et elsket barn – en del af én selv

og dog sin egen

 

Ubetinget kærlighed og stort ansvar

En uprøvet rolle skal indtages og læres

Det er svært at planlægge morlivet

selvom vi ofte prøver

 

Vi forsøger at planlægge

Lave skemaer og læse bøger – og gøre som andre

I forsøget på at være den perfekte mor

 

Men hun findes ikke!

 

Og i forsøget på at blive perfekt mister du langsomt dig selv

For det er uforeneligt at være menneske og perfekt

hamsterhjul

I stedet skal vi tilstræbe at være ”en god nok mor”

Den gode nok mor er en hel mor

All inclusive

Krop, sind, psyke, lys og mørke

En autentisk mor

En mor der kan mærkes og som kan mærke sig selv

 

For når vi tør at være fuldstændig som vi er med alt hvad det indebærer er vi bedst

Det er lige præcis her vi er nærværende levende og inspirerende

Når du tør være sårbar og erkende at du også har fejl og mangler står du stærkt i dig selv

Og det er dét dit barn har brug for

En autentisk rollemodel og ikke en perfekt skuespiller

 

Vores børn har brug for at kunne læne sig op ad os uden at vi vælter

De har brug for at spejle sig i os

Både det skønne og mindre skønne

Så de selv tillader sig det samme

 

Én af de vigtigste opgaver som mor er at passe godt på sig selv

Så du har overskud til at passe på dit barn

 

Tillad dig selv at ære og nære både krop og psyke

Gør noget som beriger dig og gør dig glad

Fokusér på positive tanker og lad de negative fare

Mærk dig selv og dine følelser

De har alle et budskab

Tag dig kærligt af din krop og acceptér alt hvad du mærker

Der ER hvad der ER

Men du bestemmer hvad der skal fylde og tage plads i dit system

 

Er det let?

Måske – måske ikke!

 

Vejen dertil er at tage ét skridt ad gangen

At være selvkærlig med selvomsorg – hver dag

Så tanker du dig selv op med god og kærlig energi i rigelige mængder

Som du kan berige både dig selv og dit barn med.

Modtag den selvkærlige meditation "Mærk kroppen"- og opnå indre ro, øget livsglæde og overskud i hverdagen - på kun 20 min

Udfyld formularen herunder og meditationen lander straks i din inbox.