At blive mor er for det meste en glædelig og skøn oplevelse. 
Samtidig er det en eksistentiel og fysisk omvæltning, og kan for de flestes vedkommende være ret så overvældende. Der følger ingen brugsanvisning med, og det kan føles som at stå på en scene uden et manuskript.
At være forælder er et stort arbejde, og som med alle andre jobs, skal man bruge en rum tid til at vænne sig til det – og til at lære hvad opgaven indebærer.
Barselsperioden er tænkt som et åndehul, restituering og tid til forældre og baby, men kan i vor tid opleves stressende for mange mødre.
Når vi taler om stress, er det væsentligt at påpege at stress foregår mentalt. Det vil sige at det ikke nødvendigvis handler om at have travlt, men om hvordan du forholder dig til de opgaver du har – samt mængden af dem. Stress i sig selv er naturligt og nødvendigt for os som mennesker, hvis det er kortvarigt. Når stressen forbliver længe i dit system, og du ofte bliver trigget til stress, bliver den usund og kan udvikle sig til sygdom.
Måske kender du det at få hurtig hjertebanken og blive helt urolig indeni, bare ved at tænke på dagens opgaver? Hjernen skelner ikke mellem om du reelt står overfor en trussel eller fare – eller blot tænker på det. Din kropslige og psykiske reaktion er den samme. Det er nemlig ikke påvirkningen, men din ubevidste tolkning af påvirkningen, der giver stress.
Lad mig give et eksempel:
Du har hele dagen foran dig, og ved at har nogle praktiske huslige opgaver, og derudover har du resten af tiden til dig selv og baby. Pludselig kommer du i tanke om at det er tirsdag, og der mødregruppe om formiddagen! Du mærker nu hurtig hjertebanken, bliver urolig og stresset.
Det er ikke mødregruppe-aftalen i sig selv der stresser, men alle de tanker og følelser der opstår i dig, da du kommer i tanke om aftalen. Måske tænker du først: ”åh nej, det orker jeg ikke, jeg har brug for at være hjemme….men jeg kan da ikke tillade mig at aflyse”. Her er dit system allerede i alert, og reagerer på samme måde, som hvis du havde stået overfor en reel trussel eller fare. Efter et stykke tid finder du en løsning, og beslutter dig for om du aflyser eller ej.
Det er mellemregningen fra dét øjeblik du opdager aftalen til du finder ro, der har betydning for dit stressniveau, og på hvor meget det dræner dig. Altså hvad du tænkte, følte og mærkede i din krop. Her er det ofte gamle hæmmende overbevisninger der træder frem, såsom ”Hvor er jeg dum, hvordan kan jeg glemme denne aftale” eller ”Jeg kan da ikke bare aflyse, så svigter jeg dem” eller ”Jeg er én der altid overholder aftaler, ellers mister jeg dem” eller ”Andres behov er vigtigere end mine” m.m.
En anden version er at du tænkte: ”Ups…det havde jeg glemt. Jeg ringer og forklarer at jeg virkelig har brug for alenetid med min baby i dag, og at jeg glæder mig til næste tirsdag” eller ”årh hvor jeg bare glemmer for tiden. Sådan er det nok at være mor”
Forskellen
Forskellen på de to reaktionstyper er et resultat af hvad oplevelsen har trigget. Vores triggere er hvad vi tror, tænker, føler om os selv. Og det er ofte grundlagt tidligt i barndommen. Så her har vi at gøre med vores selvværd og selvopfattelse. Kort sagt, om vi tillader os selv at være her i livet med alt hvad det indebærer af behov, følelser, fejl og mangler. Dette er ikke noget vi går og tænker i det daglige, men kan være hjælpsomt at blive klogere på hvis du f.eks. oplever at du ofte reagerer med den førstnævnte reaktionstype. Måske kan det hjælpe at tale med én som kender dig godt, og du har tillid til. Eller en terapeut/coach som kan guide dig til at ændre disse mønstre til nogle mere hensigtsmæssige.
Derudover er det vigtigt at nævne at i barselstiden går det meste af din energi til din baby, og til at restituere efter fødslen. Hormonændringer, humørsvingninger, svære følelser, usikkerhed overfor det store nye ansvar, afbrudt – og for lidt søvn, er alt sammen med til at dit energioverskud måske ikke er så stort. Du har ikke så tykt et filter. Og derfor kan problemer, beslutninger m.m. virke uoverskuelige og følsomme.
En måde at få tanket lidt energi op på kan fx være ved:
-
at prioritere dig selv og baby fremfor huslige opgaver.
-
at få masser af hvile. Hvil dig når baby sover, og lad opvasken stå.
-
at huske dig selv på de dybe rolige vejrtrækninger.
-
at nyde, kigge, dufte til din baby.
-
at få frisk luft og moderat bevægelse.
-
at lade din partner deltage så meget så muligt-
-
at bede om hjælp til huslige opgaver. Ofte vil andre gerne hjælpe, men ved ikke med hvad.
-
at give dig selv lov til at lave fejl.
-
at være en ”god nok mor”. Ikke en ”perfekt mor”.
-
at gå offline ind imellem
-
at være tydelig om dine grænser og behov
-
at stole på din egen dømmekraft, og ikke lytte til alle de råd du får. Sortér i det.
-
at acceptere alle dine følelser, også de svære. Og tal med nogen om det.
Jeg håber du kunne bruge noget fra denne artikel, og du fandt den hjælpsom.
Kærlig hilsen
Helle
