Morlivet kan være en kilde til glæde og kærlighed, men det kan også være kilde til stress. Der er mange krav og forventninger til forældre, og det kan være svært at få tid til sig selv. Der er også mange udfordringer og konflikter, der kan opstå i forældrelivet, såsom børns følelser og opførsel, økonomiske bekymringer og balance mellem arbejde og familieliv.
Derudover rummer morlivet også at skulle forholde sig til sig selv og sine egne eventuelle hæmmende overbevisninger samt svære følelser og oplevelser i livet. Måske ønsker man som mor at gøre ALT rigtigt, og oplever at det er svært at leve op til disse (urimelige) forventninger. Og følelsen af ikke at slå til kan være yderst stressende.
Om det overhovedet kan lade sig gøre at have et forældreliv uden stress tvivler jeg på, da man som forældre ofte står i helt nye og uprøvede situationer, som man har ansvaret for at kunne håndtere. Og den måde vi lever livet på i dag, med mange bolde i luften på én gang, er stressende i sig selv.
Vi skal nå det hele på den halve tid!
Men selvom forældrelivet kan være stressende, kan man lære at håndtere stress og finde en balance mellem at være mor – og tage sig tid til sig selv.
Det er vigtigt at lære at håndtere stress i et forældreliv, og tage sig tid til at slappe af og nyde livet med sin familie. Derudover er det vigtigt at have realistiske forventninger til sig selv og sine børn, og søge professionel hjælp hvis det er nødvendigt.
Igen… det er vigtigt at understrege at det er normalt at opleve stress i et forældreliv, men det er vigtigt at lære at håndtere det, for at undgå konsekvenser – og for at øge livskvaliteten.
Mor-stress
Mor-stress er en form for stress, der kan opstå hos mødre på grund af de mange krav og forventninger, der er i forhold til at være mor. Det kan være svært at finde en balance mellem arbejde og familieliv, og det kan også være svært at håndtere børns følelser og opførsel. Mor-stress kan også opstå af ”selv-kravet” om at være den perfekte mor – og skuffelsen/skammen over ikke at kunne leve op til forventningerne. Det kan være svært at rumme og håndtere børns følelser, og især hvis man ikke selv er blevet mødt og rummet i dem – men det kan sagtens læres.
Symptomer på mor-stress kan manifestere sig på mange måder. Nogle af de mest almindelige kan være:
- Øget træthed og udmattelse
- Irritabilitet
- Søvnproblemer
- Muskelspændinger og hovedpine
- Fordøjelsesproblemer og appetitændringer
- Øget hjertebanken og åndenød
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Følelse af isolation og ensomhed
Det er vigtigt at understrege at vedvarende mor-stress kan være alvorligt, og kan medføre negative konsekvenser for både moren og hendes familie, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere mor-stress og søge professionel hjælp, hvis det er nødvendigt. Det er også vigtigt at finde tid og plads til sig selv, samt have realistiske forventninger til sig selv.
Har kvinder flere stress-symptomer end mænd?
Det er ikke entydigt bevist at kvinder har flere stresssymptomer end mænd. Stress kan manifestere sig på mange måder hos både kvinder og mænd, og det kan variere fra person til person. Der er dog undersøgelser der viser at kvinder kan have flere fysiske stresssymptomer end mænd, såsom hovedpine, træthed, søvnproblemer og fordøjelsesproblemer.
Kvinder kan også have tendens til at ruminere mere over stressende situationer og følelser, hvilket kan øge stressniveauet. Kvinder kan også være mere tilbøjelige til at dele deres følelser og bekymringer med andre, hvilket kan hjælpe med at reducere stress.
På den anden side kan mænd have tendens til at undertrykke deres følelser og ikke dele dem med andre, hvilket kan øge stressniveauet.
Hvordan forebygger jeg stress?
Overordnet handler det om at opdage og genkende de signaler kroppen sender til dig. Kroppen kommunikerer til dig hvordan det står til, og når du begynder at lytte og handle derefter, vil du reducere risikoen for stress. Når du fx registrerer stress-symptomer som tidligere beskrevet, kan du reagere i opstarten. Hvis det er hovedpine, kan du i stedet for at tage smertestillende og fortsætte tempoet, tage en pause og få et overblik over din tilstand.
Spørg dig selv hvordan du har det.
Læg mærke til dit åndedræt. Er det hurtigt og overfladisk?
Er kroppen spændt eller afslappet?
Hvordan er din hukommelse – og evne til at strukturere og planlægge?
Hvis du oplever at din krop er på overarbejde, kan du:
- Aktivere dit rolige åndedræt gennem øvelser, få kropsterapi, meditere, gåture i naturen, lave yoga eller andre aktiviteter du nyder.
- Få hvile og søvn nok. Søvn er vigtig for at krop og psyke kan håndtere stress og overbelastninger.
- Spis sundt og få regelmæssig motion.
Gevinsten ved at forebygge stress
Forebyggelse af mor-stress kan have mange positive effekter på både fysisk og mental sundhed. Nogle af de vigtigste fordele ved at forebygge mor-stress er:
- Bedre fysisk og mental sundhed
- Bedre søvn
- Bedre relationer med børnene og partner
- Bedre trivsel i familien.
- Bedre selvværd og selv-tilfredshed.
Når du passer godt på dig selv som mor, og tillader at vælge dig selv til ind imellem, er du en god rollemodel for dine børn. Børn gør hvad vi gør, mere end hvad vi siger! Så måske kan det være motiverende for dig at tænke på at du ved at passe på dig selv, lærer dine børn at de også skal passe på dem selv gennem livet.
Og det er aldrig for sent at starte. Er du allerede ramt af stress eller på vej derhen, så søg hjælp til at finde ”hjem” i dig selv. det kan enten være gennem familie og venner, eller hos en terapeut.
En effektiv behandling for stress
Psykoterapi kan være en effektiv behandling for stress. Stress kan manifestere sig på mange måder, herunder følelsesmæssige, kognitive og fysiske symptomer, og psykoterapi kan hjælpe med at tackle disse symptomer ved at arbejde med de underliggende årsager til stressen.
Der er flere forskellige typer psykoterapi, der kan være effektive til behandling af stress. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) fokuserer på at ændre negative tankemønstre og adfærdsmæssige vaner, der kan forårsage eller forværre stress. Mindfulness baseret stressreduktion (MBSR) kan hjælpe med at reducere stress ved at øge bevidstheden om nuet og reducere bekymringer om fortiden og fremtiden. Psykodynamisk terapi fokuserer på at udforske tidlige barndomsoplevelser og ubevidste tanker og følelser, der kan bidrage til stress.
En effektiv måde at håndtere stress på
Kropsterapi er en type terapi der fokuserer på forholdet mellem kroppen og sindet, og hvordan de påvirker hinanden. Det kan bla. omfatte teknikker som massage, akupressur, zoneterapi, åndedrætsøvelser, meditation. Derfor kan kropsterapi faktisk være en effektiv måde at håndtere stress på.
Når man oplever stress, kan kroppen reagere med muskelspændinger, åndedrætsbesvær og andre fysiske symptomer. Kropsterapi kan hjælpe med at lindre disse symptomer og reducere spændinger i kroppen, hvilket kan føre til en følelse af afslapning og ro. Dette kan igen hjælpe med at reducere stressniveauet og forbedre ens følelsesmæssige tilstand.
Desuden kan kropsterapi også hjælpe med at øge bevidstheden om kroppens signaler og lære teknikker til at reducere stress i hverdagen. Dette kan inkludere at lære at identificere og håndtere stressede situationer, ændre kost og livsstilsvaner og etablere sunde rutiner og vaner.
Min erfaring er er kombinationen af psykoterapi og kropsterapi er den mest effektive tilgang til at slippe af med stressen. Psykoterapien hjælper med at identificere og behandle de underliggende årsager til stress og lærer dig at håndtere de signaler og svar du får undervejs i kropsterapien. På den måde kan du skabe sammenhæng mellem krop og psyke, og skabe nye mønstre og strategier for det liv du ønsker at leve.
Kort sagt begynder kroppen og psyken at snakke sammen og samarbejde for at opnå den helhed der skal til for at finde ”hjem til sig selv”. Og herfra er det så meget nemmere at navigere rundt i livet med bevidsthed og glæde.
